Sang, leg og salmer er et tiltag som skal ses, som en udvidelse af kirkernes babysalmesang for alle interesserede.

Programmet er fra børne- og sanglege til lejrbålssange og salmer med fagter og rytmik.

Der er plads til alle børn med deres familier der har lyst til at deltage i en time hvor vi måske synger så højt så ørene falder af, leger sjove lege og hører herlige historier. Ja, kom og mød katten Karl, han har så meget han gerne vil fortælle. Måske han har venner med, måske du kan blive hans ven. 

 

I KFUM og KFUK i Randers vil vi gerne med Sang, Leg og Salmer være med til at skabe og åbne op for fællesskaber for børn med deres familier hvor der for en stund er tid til at synge, lege og le.  

 

Sang, leg og salmer er et tilbud der vil være ca. 4 -6 gange årlig, fra kl. 17.00 – 18.00. Derefter er der tilbud om fællesspisning

Tilmelding til aftensmad nødvendigt til Else Würtz på tlf 50568856. Pris for aftensmaden er 35 kr. pr person for voksne. Børn er gratis.